Kurser
Har du bunker af vigtige budskaber, som mest ligger og samler støv?
Har du svært ved at gøre det komplekse konkret og få taletid i den offentlige debat?
Så kan jeg hjælpe dig!
Jeg er forfatter til bogen ‘Skriv debatindlæg, der bliver trykt’ og har fire år som debatredaktør på landets største dagblad, Politiken, bag mig.
Jeg ved derfor om nogen, hvad der skal til for at passere nåleøjerne med et politisk, polemisk eller personligt budskab.
Så nu har jeg gjort det til min levevej at rådgive virksomheder, politikere, organisationer og privatpersoner i, hvordan de kan ramme landets mest eftertragtede spalter med deres budskaber og holdninger.
Jeg har læst, prioriteret og redigeret indlæg i tusindvis, og jeg kan hjælpe alle slags debatindlæg og kronikker ud over rampen. Jeg kan være med fra den spæde, uafklarede ide til det færdige produkt og kan strikke en strategisk plan sammen for, hvor og hvordan teksten skal publiceres.
Hvem jeg rådgiver, holder jeg for mig selv, men hvad jeg godt tør prale af, er, at min succesrate ifht. publicering af indlæg er 100% – indlæggene er for eksempel trykt i Berlingske, Information, Kristeligt Dagblad, Politiken, Jyllands-Posten, Børsen, Altinget og A4 Medier.
Jeg tilbyder følgende kurser
Det siger mine kunder
-
“
Milla har en imponerende evne til at gå ind i de problemstillinger, som vores debattører gerne vil beskrive – og så hjælpe dem med helt konkrete redskaber til at skrive indtagende og kloge tekster. Hun vil være en kæmpe gevinst for enhver organisation eller virksomhed, som vil gøre brug af hendes evner – og hun har mine varmeste anbefalinger: Brug hende!
Natasja Dybmose kommunikationschef i Gigtforeningen -
“
Det var et bragende godt undervisningsforløb, Milla Mølgaard lavede om, hvordan man som forsker kan få succes med debatindlæg og kronikker med få vigtige greb. Det, at Milla på forhånd havde sat sig ind i, hvad DIIS’ forskere havde skrevet og tog udgangspunkt i succeshistorierne, havde en virkelig god effekt
Ulla Jepsen Kommunikationschef, Dansk Institut for Internationale Studier -
“
Milla underviser på et højt fagligt niveau, og så gør det ikke spor, at hun er sjov, taler i øjenhøjde og har et smittende godt humør, der topper hendes faglighed. Dette kursus gav mig en kæmpe portion lyst, inspiration og mod til at kaste mig ud i at skrive flere debatindlæg
Marianne Bækbøl journalist og karrierecoach -
“
Jeg må bare sige, at det er sjældent, kursustimer er gået så hurtigt, effektivt og inspirerende. Det, der gjorde forskellen, var, at man kunne mærke virkelighedens pust i Milla Mølgaards kursus. Hun vidste, hvad hun talte om. Uanset hvilke vinkler eller verdener, vi kom med og fra, havde hun gode, konstruktive svar og forslag til, hvad vi kunne gøre for at få budskaberne ud over rampen og ind i avisernes spalter
Dorthe Plechinger forfatter -
“
Millas kursus er en hands-on guide til at komme i avisen. Kurset giver grundstruktur, lavpraktiske råd og et solidt indblik i, hvordan debatredaktioner arbejder, og hvad redaktørerne efterlyser. Efter kurset er man topmotiveret til at producere debatartikler - og en uge efter kurset fik jeg optaget en lang debatartikel i Politiken om et aktuelt emne
Sebastian Zinglersen journalist -
“
Jeg har længe haft en idé til en kronik, men jeg har til gengæld ingen idé haft om, hvordan jeg skulle skrive den. Milla Mølgaards kursus gav mig på kort tid en stor forståelse for, hvad debatredaktørerne kigger efter, hvordan jeg gør indholdet "lækkert" og ikke mindst, hvordan jeg henvender mig til medierne. Milla Mølgaard holder kurser på en utrolig levende og spændende måde
Natasja Engholm journalist og cand.mag. i mellemøststudier