Skriv debatindlæg, der bliver trykt
(for journalister og kommunikatører)
Alle NGO’er, virksomheder og politiske organisationer ved, at adgangen til de mest eftertragtede spalter i landsdækkende dagblade kan gøre en verden til forskel, når de vil ud med et politisk eller strategisk budskab, der vækker genklang i befolkningen og på Christiansborg.
Men hvordan strikker man som journalist, kommunikations- eller pressemedarbejder et debatindlæg eller en kronik sammen, så teksten med al sandsynlighed passerer nåleøjerne på landets debatredaktioner?
Det giver dette kursus svarene på – og gør gennem praktiske øvelser og et individuelt skriveforløb deltagerne i stand til at mestre disciplinen, så de i fremtiden vil kunne gøre en stor forskel i jeres organisationers politiske arbejde.
To dage plus individuel sparring
Kurset, som jeg typisk afholder for politisk styrede presseafdelinger, består af to hele undervisningsdage, hvor deltagerne bliver indført i debatindlægget som genre og får konkrete værktøjer til at skrive og indsende tekster, der vil passere debatredaktionernes nåleøjer uden problemer.
På kurset vil deltagerne:
- Blive knivskarpe på at indkredse deres hovedbudskaber – og blive gode til at vinkle dem, så de får størst mulig gennemslagskraft i debatlandskabet
- Få en konkret model til, hvordan de strukturerer et godt debatindlæg
- Blive i stand til at identificere og udnytte aktualitetskroge optimalt i deres indlæg
- Lære at indlede deres indlæg med scener, der understøtter jeres kernebudskaber
- Blive bevidste om, hvordan de kan bruge de forskellige debatgenrer og formater optimalt alt efter jeres hovedbudskaber
- Få indblik i arbejdsgangene på landets debatredaktioner, så I har mulighed for at agere strategisk, når I sender indlæg ind eller kontakter en redaktør
Sammen med de andre på holdet udvikler deltagerne ideer til gode indlæg, og i perioden mellem de to kursusdage får alle mulighed for at prøve skriveteknikkerne af i praksis i et forløb, hvor de får individuel sparring og redigering.
Her vil jeg være sparringspartner på deltagernes indlæg – fra den spæde ide til teksten er pitchet til en redaktør og trykt i et landsdækkende dagblade.
Det siger mine kunder
-
“
Milla har en imponerende evne til at gå ind i de problemstillinger, som vores debattører gerne vil beskrive – og så hjælpe dem med helt konkrete redskaber til at skrive indtagende og kloge tekster. Hun vil være en kæmpe gevinst for enhver organisation eller virksomhed, som vil gøre brug af hendes evner – og hun har mine varmeste anbefalinger: Brug hende!
Natasja Dybmose kommunikationschef i Gigtforeningen -
“
Det var et bragende godt undervisningsforløb, Milla Mølgaard lavede om, hvordan man som forsker kan få succes med debatindlæg og kronikker med få vigtige greb. Det, at Milla på forhånd havde sat sig ind i, hvad DIIS’ forskere havde skrevet og tog udgangspunkt i succeshistorierne, havde en virkelig god effekt
Ulla Jepsen Kommunikationschef, Dansk Institut for Internationale Studier -
“
Milla underviser på et højt fagligt niveau, og så gør det ikke spor, at hun er sjov, taler i øjenhøjde og har et smittende godt humør, der topper hendes faglighed. Dette kursus gav mig en kæmpe portion lyst, inspiration og mod til at kaste mig ud i at skrive flere debatindlæg
Marianne Bækbøl journalist og karrierecoach -
“
Jeg må bare sige, at det er sjældent, kursustimer er gået så hurtigt, effektivt og inspirerende. Det, der gjorde forskellen, var, at man kunne mærke virkelighedens pust i Milla Mølgaards kursus. Hun vidste, hvad hun talte om. Uanset hvilke vinkler eller verdener, vi kom med og fra, havde hun gode, konstruktive svar og forslag til, hvad vi kunne gøre for at få budskaberne ud over rampen og ind i avisernes spalter
Dorthe Plechinger forfatter -
“
Millas kursus er en hands-on guide til at komme i avisen. Kurset giver grundstruktur, lavpraktiske råd og et solidt indblik i, hvordan debatredaktioner arbejder, og hvad redaktørerne efterlyser. Efter kurset er man topmotiveret til at producere debatartikler - og en uge efter kurset fik jeg optaget en lang debatartikel i Politiken om et aktuelt emne
Sebastian Zinglersen journalist -
“
Jeg har længe haft en idé til en kronik, men jeg har til gengæld ingen idé haft om, hvordan jeg skulle skrive den. Milla Mølgaards kursus gav mig på kort tid en stor forståelse for, hvad debatredaktørerne kigger efter, hvordan jeg gør indholdet "lækkert" og ikke mindst, hvordan jeg henvender mig til medierne. Milla Mølgaard holder kurser på en utrolig levende og spændende måde
Natasja Engholm journalist og cand.mag. i mellemøststudier